Studentermedhjælp – Kundeservice, afsætning og marketing

Studentermedhjælp- Kundeservice, afsætning og marketing

Er du bachelor eller kandidatstuderende med interesse for kundeservice, digitalisering, salg og marketing så tilbyder Relocare et spændende studiejob.

Om Relocare

Relocare giver virksomheder det bedste fundament til at Tiltrække, Rekruttere, Indstationere og Fastholde internationale medarbejdere og deres familier. Vi hjælper virksomheder indenfor relocation, HR rådgivning, skatterådgivning, social sikring, immigration, kulturtræning og global mobilitet. Vi gør ind og udstationeringsprocesserne nemme, hurtige og kærlige for vores kunder med en næsten elitær høj faglighed, samt ikke mindst kærlighed for opgaven og derfor er vi i vækst. I 2020 har vi lanceret en ny web og app løsning; Relocare Compliance App til tracking og automatisk ansøgning af A1-certifikater for forretningsrejsende. Et produkt som hurtigt er blevet anerkendt som det mest brugervenlige og innovative system på markedet.

Relocare Taxation International ApS hører ind under Relocare Group ApS og er et søsterselskab til Relocare Sweden AB. Det er succesfulde konsulenthuse som er i rivende fremgang – ikke mindst grundet Relocare Compliance App.

Om Stillingen

Relocare søger en ambitiøs bachelor eller kandidatstuderende med interesse for kundeservice, digitalisering, salg og marketing, som ved siden af studiet har lyst til at være en del af et dynamisk hold som sammen skal vækste og drive Relocare Compliance App.

Du får mulighed for at være en central spiller og får mulighed for at være med til at markedsføre, og udvikle Relocare Compliance App samt dertilhørende kundeserviceafdeling, som kan sikre at medarbejdere i hele Europa kan bibeholde social sikring når de arbejder på tværs af landegrænser. Relocare Compliance App gør en kæmpe forskel for sikkerheden for medarbejderne og giver en stor tidsbesparelse, overblik og værditilførsel til HR, så vi gør en stor forskel, og det skal du være med til.

Du skal hjælpe os med at markedsføre og sælge et supersimpelt og brugervenligt produkt, som fungerer når det skal, og via nudging påvirker medarbejdere til at de husker at bekræfte deres rejseaktivitet når de rejser, således at de altid er socialt sikret.

International afsætning, salg og kundekontakt er en vigtig del af stillingen, og du kommer også til at arbejde i tæt kontakt med IT afdelingen og vores eksterne leverandør.

Relocares team består af forskellige personligheder, som breddemæssigt spænder vidt i vores kompetenceprofil og vi sætter en meget stor ære i at levere et godt produkt. Vi ved af erfaring at de brede kompetenceprofiler med en tværfaglig nysgerrighed passer bedst til os, så har du interesse i både salg, markedsføring og digitalisering så hold dig endelig ikke tilbage, for vi har ikke samlebåndsmentalitet og alle kompetencer kommer i spil.

Du bliver tilknyttet vores kontor i Kongens Lyngby, og der er gode muligheder for at avancere i virksomheden. Stillingen referer til Business Development Director Malene Stausholm-Perkins og vores CTO Lars Kruse.

Om dig

Den vi leder efter:

  • Er i gang med en bachelor eller kandidat indenfor afsætning, markedsføring, digital marketing eller lignende
  • Har interesse i digital markedsføring og salg, og du elsker du at tale med andre mennesker
  • Har du erfaring med og interesse i content markedsføring og nudging er det et ekstra plus
  • Du skal synes det er sjovt og spændende at klassificere et marked, og du skal være særdeles grundig, effektiv og struktureret
  • Du skal selvstændigt kunne afklare et markedspotentiale på baggrund af de retningslinjer som bliver udstukket og dit arbejde skal som målsætning resultere i en handlingsorienteret afsætningsplan
  • Holder af at arbejde med alle nationaliteter uanset den personlighedstype du måtte møde.
  • Når du sætter dig noget for – så opnår du det, men du er et varmt og meget imødekommende menneske med en høj grad af empati
  • Du skal kunne trives i en vækstvirksomhed, hvor alle hjælper hinanden, hvor der er højt til loftet og en stor grad af selvledelse
  • Behersker engelsk og dansk på højt niveau. Både mundtligt og skriftligt. Kan du andre sprog, vil det kun være en fordel
  • Du skal være særdeles kompetent til Microsoft Office, PC, og have erfaring fra IT styringssystemer generelt

De menneskelige kvaliteter er i højsædet hos Relocare Group ApS. Relocare’s motto  ’It’s all about people…” er ikke tomme ord, men gælder også vores egne Fleksibilitet er vigtigt, og det gælder begge veje.

Vi forestiller os en ugentlig arbejdstid på 8 timer fordelt på 2 dage – typisk, men vil naturligvis også afhænge af dit studie og dine eksamener med mere.

Har du eventuelle spørgsmål er du velkommen til at ringe til Malene Stausholm på 53820856.

Ansøgning, CV og anbefalinger sendes til msp@relocare.dk mrk. Studiemedhjælper

Vi indkalder først til samtaler efter at ansøgningsfristen er overstået, og vi glæder os til at høre fra dig.

Recommended Posts